Xergi klar til at møde den globale affaldsbranche på IFAT i München

Mød Xergi på verdens største miljømesse! Vi står klar til at levere robuste og effektive løsninger til biogasproduktion på basis af madaffald.

IFAT 2016 stand 673x240px 

Xergi er i fuld gang med at manifestere og udbygge sin position som en af verdens førende leverandører af teknologier, der producerer både energi og næringsstoffer på basis af organisk affald. 

Derfor er Xergi naturligvis også til stede ved IFAT-messen i München den 14.-18. maj 2018.
 
Med over 3000 udstillere og 130.000 gæster er IFAT verdens største miljømesse. Ved messen er der stærkt fokus på, hvordan det globale samfund får den cirkulære økonomi op i gear.
 
”Xergi har leveret et betydeligt antal biogasanlæg, der omdanner organisk affald fra landbrug, industri og husholdninger til grøn energi og gødning. Vi leverer biogasanlæg i lande som Storbritannien, Frankrig, Danmark og USA – og har brugt vores mange erfaringer til at skabe robuste og effektive løsninger. Derfor står vi klar til at møde verdensmarkedet ved IFAT,” siger Xergis administrerende direktør Jørgen Ballermann.
 
Ved messen præsenterer Xergi sine effektive løsninger til affaldsbaseret biogas på den danske fællesstand i hal 4A, stand nr. 417/516.
 
Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs mere om vores cookie- og privatlivspolitik . Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre på siden.
Accepter