Præcis dosering - FLEXFEED®

praesis dosering ny

En unik egenskab i Xergis biogasanlæg er det indirekte indfødningssystem, FLEXFEED®, som er baseret på et kombineret doserings-, opvarmnings- og blandingsmodul. Dette system har en række fordele sammenlignet med traditionelle biomasse-indfødningssystemer:

Fleksibilitet

Markedet for biomasse ændrer sig fra tid til anden, det er derfor vigtigt med et fleksibelt indfødningssystem af hensyn til driftsøkonomien. Et Xergi-doseringsmodul sikrer netop den fleksibilitet. Som følge af den meget præcise dosering af de enkelte biomasser, garanteres den biologiske balance i reaktoren på et optimalt aktivitetsniveau selv ved større variationer i biomassegrundlaget. Denne fleksibilitet giver et sikkert grundlag for investering i et biogasanlæg.

Desuden åbner modulet mulighed for pasteurisering af biomassen, hvilket bl.a. gør det muligt at tilføre animalske biprodukter i kategori 3.

Bedre nedbrydning

Fordi biomassen opvarmes, opdeles og blandes før den kommes i reaktortanken, opnås en homogen konsistens, som giver en mere effektiv nedbrydningsproces og et højere gasudbytte.

Proceskontrol

I doseringsmodulet afvejes biomasserne meget nøjagtigt. Det gør det let at dosere biomasser med meget forskelligt energiindhold, uden at skabe ødelæggende udsving i den biologiske proces.

Let tilgængeligt opvarmningssystem

Biomassen opvarmes i doseringsmodulet, hvilket overflødiggør opvarmning i reaktortanken. På den måde undgår man at tømme reaktortanken, når varmesystemet skal serviceres eller repareres. Hermed reduceres risikoen for væsentlige produktionstab.

Ingen overskumning i reaktortank

Da biomasserne blandes, homogeniseres og foropvarmes i doseringsmodulet inden indfødning, reduceres risikoen for skumningsproblemer i reaktoren samtidig markant. Overskumning medfører ellers oftest produktionsnedgang og store rengøringsomkostninger.

Lufttæt reaktortank

Med Xergis indirekte doseringsssystem undgås også den skadelige luftindtrængning i reaktoren.

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs mere om vores cookies på siden fortrolighedspolitik. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre på siden.
Accepter