Dybstrøelse i nye biogasanlæg

Xergi arbejder med at afgasse store mængder dybstrøelse i flere danske biogasanlæg. Vi har set på, hvad det betyder for kulstofindholdet i jorden, og så har vi talt med et par danske malkekvægproducenter, der allerede nu samarbejder med et biogasanlæg.

Xergi er i øjeblikket i gang med at udvikle flere danske biogasprojekter, hvor energiproduktionen i vidt omfang forventes at blive baseret på dybstrøelse fra kvægbesætninger.

”Vi kan se, at der er store mængder dybstrøelse til rådighed. Dybstrøelsen har et højt energiindhold, og samtidig har vi udviklet en teknologi, der gør det muligt at udnytte energien,” fortæller direktør Jørgen Ballermann om udviklingen af de nye biogasprojekter i Danmark.

Hidtil har det ikke været muligt at udnytte dybstrøelse til kommerciel biogasproduktion. Men Xergi er nu kommet så langt med forbehandlingsteknologien NiX®, der kan håndtere dybstrøelsen, at selskabet er i fuld gang med at udvikle flere, store biogasanlæg med denne teknologi.

Betydning for kulstofindholdet i jorden?

Undervejs i dialogen med relevante husdyrproducenter er Xergi blevet spurgt, hvilken betydning det har for kulstofindholdet i jorden, at man afleverer dybstrøelsen til et biogasanlæg i stedet for at sprede den direkte på jorden.

Det spørgsmål har vi givet videre til professor Jørgen E. Olesen, der er en af landets mest anerkendte eksperter inden for klima- og miljøproblemstillinger i forbindelse med landbrugsproduktionen.

”Der er ikke den store forskel på at anvende dybstrøelse direkte på marken i forhold til at køre det igennem et biogasanlæg. Når dybstrøelsen kommer i biogasanlægget vil der blive lagret en lille smule mindre kulstof i jorden, men forskellen er ikke stor. Det skyldes, at det er det let omsættelige kulstof, der bliver omsat i biogasanlægget, mens det er det mere langsomt omsættelige, der bliver tilbageført til jorden med den afgassede biomasse. Hvis dybstrøelsen bliver bragt direkte ud på jorden, vil den let omsættelige del af kulstoffet jo også blive omsat relativt hurtigt her. Det vil sige, at efter 3-4 år vil forskellen ikke være stor,” forklarer Jørgen E. Olesen.

Kvælstoffet er vigtigere

Kvægbrugene har i øvrigt typisk et dyrkningssystem, der tilgodeser kulstofindholdet i jorden. Derfor bør der snarere være fokus på kvælstoffet i husdyrgødningen, siger professoren fra Aarhus Universitet.

”Problemet for kvægbrugerne er at få en høj nok kvælstofudnyttelse, og det problem hjælper biogassen rigtig meget på,” siger Jørgen E. Olesen.

To tilfredse malkekvægproducenter

Biogas Nyt har også talt med et par kvægproducenter, der allerede afleverer deres gylle til et biogasanlæg. De er begge godt tilfredse med ordningen og synes det kunne være en god idé at få dybstrøelsen med.

De to landmænd er Peter Mamsen og Hans Gejl, der leverer gylle til Linkogas nær Vejen i det sydlige Jylland.

Peter Mamsen afleverer hver uge 150 kubikmeter gylle fra både køer og grise.

”Jeg synes det kører rigtig godt. Sammenlignet med ren kvæggylle, så er den afgassede gylle betydeligt nemmere at håndtere. Den rå kvæggylle er tyk og klistret, mens den afgassede gylle er meget tyndere, hvilket gør den lettere at pumpe med gyllevognen. Mens rågyllen gerne vil blive liggende oven på jorden, så trækker den afgassede gylle lettere væk. Det er især en fordel, hvis man spreder gyllen i voksende afgrøder som vintersæd eller slet-marker,” siger Peter Mamsen.

Desuden omdannes kvælstoffet i gyllen fra organisk N til ammoniumkvælstof, der lettere optages af planterne. Netop det, der er grunden til, at Jørgen E. Olesen ser positivt på biogassen.

God logistik

Hans Gejl leverer 150 kubikmeter primært kvæggylle hver uge. Han hæfter sig ligeledes ved, at den afgassede gylle er let at håndtere, og at den næsten ikke lugter sammenlignet med rå gylle. Desuden er han godt tilfreds med logistikken.

”Vi har lagertanke til gylle placeret forskellige steder på ejendommen. Når de kommer med den afgassede gylle, får vi dem til at aflevere den i lagertanken ved de marker, hvor gyllen skal bruges. På den måde sparer vi fragten fra gården ud til det pågældende markareal,” forklarer Hans Gejl.

Bedre gødningsværdi

De ville begge gerne levere deres dybstrøelse til biogasanlægget.

”Det ville være en fordel, hvis vi kunne blive fri for den overdækkede mødding. Vi skal bare lige huske, at vi bruger en del af dybstrøelsen som flydelag i tankene med den afgassede gylle, der ikke selv kan danne flydelag,” siger Peter Mamsen.

”Dybstrøelse er ikke dårligt til markerne, men den afgassede gylle har en højere gødningsværdi, så vi ville helt sikkert sige ja tak til at aflevere dybstrøelsen til biogasanlægget,” siger Hans Gejl.


For yderligere oplysninger kontakt:

Jørgen Ballermann, adm. direktør, Xergi A/S
Tlf.: 99 35 16 00

Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs mere om vores cookie- og privatlivspolitik . Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre på siden.
Accepter