Biogasprojekt i Belgien

Xergi har indgået kontrakt om levering af et biogasanlæg, som årligt skal behandle 120.000 tons gylle og organisk affald.

Anlægget skal producere biogas til tre gasmotorer med en kapacitet på i alt 3MWe. Xergi skal ligeledes levere det overordnede styrings­anlæg til biogasanlægget.

Projektet er Xergi's første i Belgien, og vil således blive et referenceanlæg for Xergi, som håber at dette projekt vil blive starten på en kraftig videreudvikling af biogassektoren i Belgien.

"Projektet bekræfter Xergi's position som ledende teknologileverandør på biogasområdet. Det viser også, at biogas har en fremtid i Belgien, og vi er glade for at kunne medvirke til at skabe denne fremtid, siger Jørgen Ballermann, Executive Director i Xergi A/S.

Xergi's kunde er et ledende el-forsyningsselskab med speciale i grøn energi, som har flere energianlæg baseret på vedvarende energi under udvikling i Europa.

Yderligere oplysninger om ovenstående fås ved henvendelse til Jørgen Ballermann, Executive Director i Xergi A/S, telefon 99 35 16 00.

Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs mere om vores cookie- og privatlivspolitik . Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre på siden.
Accepter